Velkommen til Lægehuset Strandparken
Vi er 2 klinikejer og begge praktiserende læger. Vi har 1 fastansat speciallæge samt en speciallægevikar 2 dage om ugen. Vi har 6 praksissygeplejersker ansat. Vi ønsker kontinuitet i din kontakt med klinikken. Der er mulighed for frit at vælge den speciallæge du ønsker som fast læge. Ved akut sygdom vil du blive tilbudt tid hos den læge/praksissygeplejerske der har ledigt tid.
Lægehuset er også et uddannelsessted hvor vi deltager i uddannelsen af fremtidige speciallæger. Uddannelseslæger er ikke studerende men læger på forskellige trin i deres karriere. Nogle vil være i starten af deres karriere mens andre er tæt på at være speciallæger. Fælles for dem alle er at de arbejder selvstændigt men under supervision af de faste speciallæger i huset. Det er vigtigt at vi giver dem et godt uddannelsesforløb så de unge læger måske vil vende tilbage til øen som praktiserende læger i fremtiden!
Tidsbestilling og receptfornyelse
Telefonen er åben for tidsbestilling og receptfornyelse i tlf. åbningstiden. Der er foreløbigt mulighed for tlf. tid ved vores dygtige sygeplejersker i samme tidsrum. Vi opfordrer dog til at du som patient bruger e- konsultationen (du kan skrive til alle vores sygeplejersker og alle os læger) til ikke akutte problemstillinger som tidsbestillinger og receptfornyelser.
Konsultation
Der tilbydes planlagte daglige konsultationer i klinikkens åbningstid. Desuden vil der være mulighed for akutte konsultationer med tidsbestilling samme morgen/formiddag. Akuttiderne er 10 minutters tider fra 11.30 til 12.30. Her vil der kun være fokus på den akutte problemstilling.
E- konsultation
Vi har rigtig god erfaring for denne måde at kommunikere på for ikke akutte problemstillinger til sin læge. Mange patienter oplever e- konsultationer som tidsbesparende og nyttige. E- konsultation egner sig til korte beskeder og afgrænsede problemstillinger. Vi svarer indenfor 3-4 dage. Du kan opleve at vi opfordrer til at bestille almindelig konsultationstid ved problemstillinger vi finder uegnet til e- kommunikation.
Blodprøver
Vi har oprettet et laboratoriespor som fremadrettet skal varetage alle laboratorieundersøgelser hos vores patienter som bl. a. blodprøver, EKG, Lungefunktionsundersøgelser, urinprøver, give B 12 injektioner mm.
Afhængighedsskabende medicin
I følge sundhedsstyrelsens retningslinjer vedrørende afhængighedsskabende medicin kræver receptfornyelse af morfin, sovemedicin og beroligende medicin personligt fremmøde. Dette gælder også ADHD medicin som skal bestilles hos din egen læge
Der er også begrænsninger vedrørende bilkørsel og fornyelse af kørekort. I Lægehuset Strandparken følger vi sundhedsstyrelsens retningslinjer
Akut sygdom
Ring til lægehusets akutnummer 32227111 i vores almindelige telefontid fra kl. 08 til 12 for akut lægehjælp.
Efter kl. 12.00 henvises på telefonsvareren til vagthavende kolleger i vagtringen.
Udenfor klinikkens åbningstider henvises til lægevagten i Region Nord på tlf. 70 150 300. Er du bosiddende i Region Midt kan du kontakte Lægevagten på tlf. nummer 70 11 31 31
Ved alvorlige ulykker og livstruende sygdom ring 112
Sygebesøg
Vi kører gerne på besøg til de særligt udsatte.
Videokonsultation
Der er visse typer af kliniske problemstillinger hvor en videokonsultation kan være et godt alternativ til en fysisk konsultation. Skriv til din læge for at høre nærmere. Vi tilbyder videokonsultation via MIN LÆGE APP
Lægevagten
Ved behov for akut lægehjælp efter kl. 16.00 på hverdage og i weekenden kan Lægevagten i Region Nord kontaktes på tlf. nummer 70 150 300. Er du bosiddende i Region Midt kan du kontakte Lægevagten på tlf. nummer 70 11 31 31
Ferie, kurser og lukkedage
Lægehuset holder efterårsferie i uge 41 fra mandag den 7. oktober 2024 til og med fredag den 11. oktober 2024.
OBS: Husk at bestille din faste medicin i god tid inden klinikken holder lukket, da fornyelse af fast medicin, herunder også afhængighedsskabende medicin, ikke er en opgave for øens øvrige læger eller lægevagten.